Cannonball ideen og regler.
|
Cannonball, ide og regler
Cannonball maratonløb opstod i Danmark lige efter årtusindskiftet, sandsynligvis i løbeklubben "Hjulbenet" på Fyn ved Michael Nielsen - selv om det ikke blev kaldt cannonball dengang - og udviklede sig kraftigt i 2009/2010. Ordet "Cannonball" er opstået i forbindelse med den amerikanske film om sportsbiler, der racer over USA uden faste startsteder, således at politiet ikke kunne opspore og standse dem.
Cannonball marathonløb er løb, hvor hver deltager i princippet sørger helt for sig selv. Med tiden har der dog udviklet sig et lille arrangørbetalt depot med væske og andre former for fast føde (chokolade, frugt mm.). Ved Skinnermaraton serveres flere forskellige slags væsker, frugt, chokolade, vingummi, rosiner samt andre indfald afhængig af årstiden.
Der vil være en egen tilmeldingsprocedure til disse løb, som typisk vil have et deltagerantal på 5-50 deltagere. Løbene vil blive varslet med kort frist og vil have et symbolsk tilmeldingsgebyr.
Løbet bliver til noget, hvis der er mindst 5 personer, med intention om at gennemføre løbet, der stiller op, og mindst 3 af disse fuldfører løbet.
Vi starter samtidig på det annoncerede tidspunkt.
Vi løber samme rute (bestemt af arrangøren)
Hver deltager tager selv sin tid og noterer det ned i løbsprotokollen. Uret stoppes ikke undervejs. Efter løbet udleveres medalje, og diplom kan hentes på nettet.
Ved tilmelding accepterer du at løbe på eget ansvar. Vi må ikke svine på veje og stier. Færdselsreglerne, herunder evt. stop ved jernbaneoverskæring, skal overholdes.
|